Nyligt havde en af vores kunder dette fine vedhæng samt prototyper med fra et familiemedlems tidligere værksted. Guldsmeden var intet mindre end John Rørvig (1920 – 2006).
https://nyfortuna.dk/wp-content/uploads/Frede-FullHD.mp4
En af de udsagn vi gerne gentager igen og igen, er hvor privilegeret vi er at høre kundernes og smykkernes historie.
John Rørvig var anerkendt som Kongelig Hofleverandør, og det var John der skabte Grevinde Alexandras forlovelsesring, ved hendes forlovelse, med Hans Kongelige Højhed Prins Joachim.
Historien her omhandler dog medaljon smykket, som John Rørvig modtager som en del af arbejdslønnen, i forbindelse med produktionen af et nyt smykke, for H.K.H. Prins Henrik.
Vedhænget med medaljonerne bliver indleveret af ingen mindre end H.K.H. Prins Henrik (1934 – 2018).
Medaljonerne er udført i 18 karat guld. En enkelt fremstår med bogstavet F. i emalje, samt et kors, en er indgraveret 1867, en anden1864, og alle 4 medaljoner indeholder en lok hår.
Sølv bogstaverne ”M” der her ses med både kroner i guld samt medaljonerne – er prøver på, hvad der skulle blive til smykker med monogram til H.K.H. Dronning Margrethe.
Kongelig hofleverandør
At blive Kongelig Hofleverandør er en særlig anerkendelse. I dag kan 102 danske virksomheder, og 5 udenlandske, således bryste sig af det fornemme prædikat.
Tidligere blev der skelnet mellem prædikaterne ”Leverandør til Det Kongelige Danske Hof” og ”Kongelig Hofleverandør”. Første prædikat gives til større virksomheder, hvor Hoffet almindeligvis indkøbte virksomhedens produkter gennem forhandlere, sidstnævnte givedes til mindre virksomheder, der havde direkte handelsmæssige relationer med Hoffet.
Historisk tildelte man ligeledes særprædikat Kgl. Hofjuveler, som antageligt er det prædikat ovennævnte guldsmed har haft.
Prædikatet Kongelig Hofleverandør tildeles i dag for en periode på 5 år. Ved periodens udløb vurderes, om betingelserne for tildelingen fortsat er opfyldt, og en grundlæggende forudsætning er naturligvis, at Hoffet fortsat køber firmaets produkter eller serviceydelser.
En af de første tildelinger blev givet til Bryggeriet Carlsberg for over 100 år siden, ligesom flere af landets dygtigeste guldsmede bærer det fornemme prædikat.
Bland de måske bedst kendte guldsmede kan nævnes Georg Jensen, Ole Lynggaard, A. Dragsted, P. Hertz m.fl.
Læs mere og find den fulde liste på Kongehusets hjemmeside.
Hvem ved, måske Nyfortuna en dag kunne tilegne sig den fornemme ære.
Medaljonen vil blive solgt ved Bruun Rasmussen Kunstauktioner i efteråret 2021
Følgende forventes solgt på Netauktion 2144: “Kunst, indbo og design” : november måned 2021, under lot. nr. 2144/1208 Følg linket for at gå direkte til auktionen.