Guld

Platin

Sølv

Næste kursopdatering

+45 72 300 678 info@nyfortuna.dk
Bestil tid til salg +45 72 300 678 info@nyfortuna.dk
Nyheder

En kongelig affære

Kongelige medaljer

De kongelige medaljoner taget af auktionen

Nyligt kunne det her på siden læses, at vi i samarbejde med Bruun Rasmussen Kunstauktioner, havde sat et medaljon sæt med kongeligt ophav til salg.

Men nu tager historien en ny, og må vi indrømme, interessant drejning.

De fire medaljoner med proveniens fra Prins Henrik blev trukket tilbage fra auktionen af en helt særlig årsag. Martin Hans Borg, der er russisk chefekspert hos Bruun Rasmussen, så medaljonerne på eftersynet, og mente at kunne opklare historierne bag. 

Martin har nu opklaret tre af mysterierne og arbejder fortsat på den fjerde. 

Martin Hans Borg oplyser, at alle smykkerne er såkaldte sørgesmykker, og derfor indeholder hårlokker fra og indgravering til minde om afdøde familiemedlemmer. 

Det var ind i begyndelsen af 1900-tallet almindeligt at bære sørgesmykker og i visse kredse benyttes de stadig.

Kejserinde Dagmar

Den store medaljon har tilhørt Kejserinde Dagmar af Rusland. 

Denne medaljon indeholder en hårlok fra Storfyrst Nikolaj Alexandrovich af Rusland (1843-1865). Han blev forlovet i 1864 med Christian IX af Danmarks datter, prinsesse Dagmar (1847-1928). Men han døde allerede året efter, inden det unge par var blevet gift. 

Medaljonen har en samtidig inskription fra dagen og året for storfyrstens død, og hårlokken stammer fra hans dødsleje. 

Det har været prinsesse Dagmars måde at ære og mindes sin forlovede på, og hun har båret medaljonen i al fald i det sørgeår, som ventede hende. 

Prinsesse Dagmar blev senere kendt som Kejserinde Dagmar af Rusland, da hun i 1866 blev gift med Storfyrst Nikolajs yngre bror, Storfyrst Alexander Alexandrovich af Rusland. Han var efter storebrorens død nu tronfølger og senere blev russisk zar.

De små medaljoner

To af de mindre medaljoner indeholder hver en hårlok fra Landgreve Vilhelm af Hessen (1787-1867) og hustru, Landgrevinde Charlotte af Hessen (1789-1864), født prinsesse af Danmark og søster til Christian VIII. Ægteparret boede i København og blev forældre til dronning Louise, gift med Christian IX, der var forældre til Kejserinde Dagmar. Medaljonerne er også indgraveret med landgrevens og landgrevindens dødsdato og -år.

Så langt så godt. Når den fjerde medaljon er opklaret vil alle fire smykker blive gjort klar til auktion i det nye år, inklusive historierne bag.

Så snart der er nye datoer for auktionen, opdaterer vi om disse. 

Forventligt bliver medaljonsættet delt op, da den store medaljon vil høre til den næste Rusiske auktion hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Se videoen af medaljonerne her.

H.K.H. Prins Henriks Medaljon

Relaterede artikler

hvad bestemmer prisen på guld
Hvad bestemmer prisen på guld?

Hvad bestemmer prisen på guld? Prisen på guldbarrer bliver udregnet ud fra: Kvaliteten eller renheden Vægten eller størrelsen Designet Guldkursen ...

Danmarks guldbeholdning
Danmarks guldbeholdning

Danmarks guldbeholdning Det er meget, meget få lande der ikke ejer guld. Guld er en del af næsten alle landes ...

H.K.H. Prins Henriks Medaljon

Nyligt havde en af vores kunder dette fine vedhæng samt prototyper med fra et familiemedlems tidligere værksted. Guldsmeden var intet ...

Gazelle 2021
Børsen Gazelle 2021

Nyfortuna udnævnt som Børsen Gazelle 2021 Med stor stolthed og ydmyghed, har vi i dag modtaget udnævnelse, som Børsen Gazelle ...