Guld

Platin

Sølv

Næste kursopdatering

+45 72 300 678 info@nyfortuna.dk
Information

Hvad bestemmer prisen på guld?

pris på guld

Guldprisen bliver bestemt af:

  1. Kvalitet eller renhed
  2. Vægt eller størrelse
  3. Design

Alle guldbarrer Nyfortuna forhandler er LBMA godkendte. Det betyder, at du er garanteret, at guldbarren vejer det den skal, at renheden er på minimum 99,99%, også kendt som finguld.
Jo større en guldbarre du køber, jo billigere er guldet per gram.

Det er fordi der findes en formpris på guldbarrer – altså hvad raffinaderierne skal have for at lave barrerne.

Derfor kan du f.eks. finde syv forskellige 100 g guldbarrer i vores webshop – guldindholdet og vægten er den samme, men nogle design er dyrere at producere end andre. F.eks. vores populære guldbarre i samme design som de store på film

pris på guld

Book møde med en ekspert

Markedet der regulerer guldpris

Der er mange faktorer, der påvirker prisen på guld. Blandt andet:

  • Centralbankernes guldreserver
  • Den amerikanske dollarkurs
  • Verdens smykke- og industriefterspørgsel
  • Formuebeskyttelse
  • Spekulation
  • Guldudvindingen

Centralbankernes guldreserver

Centralbanker i hele verden køber guld som en del af deres valutareserver for at diversificere. Den danske Nationalbank havde f.eks. ved udgangen af 2020 i alt 66,5 ton guld i reserve. I 2019 købte verdens centralbanker samlet 650 ton guld, med Tyrkiet, Rusland, Polen og Kina som de største købere. I 2018 købte centralbankerne 656 ton guld, og det er over 50 år siden, der blev købt så meget guld. Centralbankerne ejer cirka en femtedel af alt guld, der er udvundet fra jorden.

Den amerikanske dollarkurs

Guldprisen globalt bliver angivet i amerikanske dollars pr. ounce. Så hvis alle andre faktorer ignoreres, siger man, at guldprisen falder hvis dollaren er stærk, ligesom prisen stiger, hvis dollaren er svag. Ved lav dollarkurs kan man købe mere guld per dollar, og så stiger efterspørgslen.

Verdens smykke- og industriefterspørgsel

Da guld er et begrænset produkt, der både udvindes og genbruges, er prisen påvirket af udbud og efterspørgsel. I takt med at lande som Kina og Indien får en rigere middelklasse, er efterspørgslen på guldsmykker og elektronik kun steget. I 2019 gik halvdelen af alt guld til smykkeproduktion og 7,5% til elektronikproduktion.

Formuebeskyttelse

Når verdensøkonomien er usikker, ses der ofte en stigning i guldprisen. Guld er længe blevet set som en ”sikker havn”, når den økonomiske fremtid er usikker som følge af f.eks. inflation eller politiske udspil. Når investorer flytter penge fra de usikre markeder over i guld, stiger efterspørgslen og dermed prisen.

Spekulation

Der findes også mange virksomheder, der investerer i guld som spekulation i stedet for formuebeskyttelse. Dette påvirker i sagens natur også udbuddet og efterspørgslen og dermed guldprisen.

Guldudvindingen

De store spillere på guldminefronten Kina, Sydafrika, USA, Australien, Rusland og Peru, bliver bedre og bedre til at udvinde guld. Alligevel er produktionen af guld ikke øget siden 2016.

En af grundende er, at alt det ”nemme” guld fra de eksisterende miner er udvundet. Man skal således dybere og længere i minerne for at få fat i det eftertragtede grundstof, hvilket øger den negative miljøpåvirkning, og øger faren for minearbejderne. Det koster mere at udvinde mindre guld, hvilken igen vil påvirke prisen.

En lille del af guldet er genbrugsguld. Hos Nyfortuna tager vi del i denne bæredygtige guldudvinding ved at opkøbe gamle brugte smykker, som alligevel bare ligger hjemme i folks skuffer, og raffinerer det tilbage til rent guld.

  • Så for at opsummere hvilke faktorer der bestemmer prisen på guld:

Vigtigst er især centralbankernes og privates efterspørgsel på guld, mængden af guld der udvindes fra jorden, den amerikanske dollarkurs og endelig ønsket om en sikker eller øget formue.

Hos Nyfortuna har vi en klar holdning:

  • Vi støtter en bæredygtig mineindustri – vælg Fairtrade guld og sølv og gør en forskel for minearbejdere, deres familier og lokalsamfund

Så for at opsummere hvilke faktorer der bestemmer prisen på guld:
Vigtigst er især centralbankernes og privates efterspørgsel på guld, mængden af guld der udvindes fra jorden, den amerikanske dollarkurs og endelig ønsket om en sikker eller øget formue.

Guldprisen i dag?

Se vores aktuelle guldpriser her.


Book møde med en ekspert

Prisen på guld i Corona tid

Generelt stiger guldprisen, når verden er i krise. Hvis der er frygt for aktiemarkedet kollapser, flytter mange investorer deres penge over i guld, som bliver regnet for et meget mere sikker og mere stabil form for investering.

Covid-19 pandemien er ikke nogen undtagelse

I starten af marts 2020, da WHO erklærede Covid-19 som værende en pandemi:

  • Styrtdykkede guldprisen fra 331,36 kr/gram til 290,87 kr/gram på otte dage.
  • Allerede 20 dage efter var guldprisen oppe 334,02 kr/gram, og prisen blev ved med at stige indtil starten af august, hvor den toppede på 409,56 kr/gram.
  • Herefter har den ligget meget stabilt indtil en dagsaktuel guldpris på omkring 360 kr/gram.

FAQ om prisen på guld

Hvad koster guld pr gram?

Det kommer an på hvilken størrelse guldbarre du køber – jo større jo billigere pr gram.

Hvad er guldprisen?

Guldprisen ændrer sig hele tiden. Du kan du altid finde den aktuelle guldpriser her.

Hvad koster 14 karat guld?

14 karat guld indeholder 58,5% rent guld. Prisen ville derfor være guldprisen * 0,585. Nyfortuna forhandler (sælger) kun 24 karat guld.

Hvad koster guld?

Det kommer an på hvilken størrelse guldbarre du køber – jo større jo billigere pr gram.

Hvad koster et kilo guld?

Det svinger med guldprisen, f.eks. kostede et kilo guldbarre d. 27. april 2000, 94.000 danske kroner. Du kan se den nuværende pris her.

Hvor meget vejer en guldbarre?

Guldbarrer du ser på film vejer 12,44 kg (400 oz) – men de findes i mange andre størrelser. Vi forhandler i alle størrelser fra 1 gram og helt op til 12,44 kg.

Hvem er leverandør af guld i Denmark?

Nyfortunas leverandører er fortrinsvist Metalor og Heimerle+Meule. Vi har dog ofte andre mærker som PAMP, Valcambi Suisse, Argor Hereus m.m., så kontakt os endelig hvis du leder efter en anden barre end de viste i webshoppen.

Relaterede artikler

hvad bestemmer prisen på guld
Hvad bestemmer prisen på guld?

Hvad bestemmer prisen på guld? Prisen på guldbarrer bliver udregnet ud fra: Kvaliteten eller renheden Vægten eller størrelsen Designet Guldkursen ...

Kongelige medaljer
En kongelig affære

De kongelige medaljoner taget af auktionen Nyligt kunne det her på siden læses, at vi i samarbejde med Bruun Rasmussen ...

Danmarks guldbeholdning
Danmarks guldbeholdning

Danmarks guldbeholdning Det er meget, meget få lande der ikke ejer guld. Guld er en del af næsten alle landes ...

H.K.H. Prins Henriks Medaljon

Nyligt havde en af vores kunder dette fine vedhæng samt prototyper med fra et familiemedlems tidligere værksted. Guldsmeden var intet ...