Guld

Platin

Sølv

Næste kursopdatering

+45 72 300 678 info@nyfortuna.dk
Information

Verdens dyreste mønt

verdens dyreste mønt

Den 8. juni 2021 slog Sothesby’s rekord på hammerslaget af verdens dyreste mønt. Intet mindre end $18.872.250 eller 115.309.447 danske kroner.

verdens dyreste mønt
1933 Saint Gaudens Double Eagle

Mønten var en 1933 Saint Gaudens Double Eagle, med en nominel værdi på 20 dollars og en guldværdi på 11.627 kr. Så hvorfor er den så så dyr?
Jo, fordi den teknisk set ikke burde eksistere og er den eneste lovligt privat-ejede double eagle fra 1933 der findes.

I 1933 lavede US mint 445.500 double eagles, men inden de kom i cirkulation indførte Præsident Franklin D. Roosevelt et dekret der forbød private at eje investeringsguld.
Alle 445.500 blev derfor smeltet, på nær 2 eksemplarer der blev foræret til museer.

Troede man.

Mindst 20 mønter blev stjålet, sandsynligvis af en ansat, og fandt deres vej til forskellige møntsamlere gennem 30’erne og 40’erne. I marts 1944 indledte Secret Service en efterforskning. Det første år blev 7 mønter fundet og smeltet, året efter 1 mere, i 1952 blev endnu en fundet og destrueret. I 2005 blev yderlige 10 mønter fundet hos familien til en juvelér der var mistænkt for at være involveret i tyveriet. Disse 10 mønter er stadig under lås og slå i Fort Knox.

Det efterlader en enkelt mønt.

En af forhandlerne af de ulovlige mønter fortalte at han havde solgt en af mønterne til en udlænding og et større efterforskningsarbejde gik i gang.

1944

Man fandt hurtigt ud af at mønten var blevet solgt til Kong Farouk af Egypten. Han fulgte loven til punkt og prikke og ansøgte om eksport tilladelse af mønten – det fik han i februar 1944, kort tid inden mønttyveriet blev officielt kendt.
Da det blev opdaget forsøgte USA at få mønten tilbage, men 2. verdenskrig gjorde den slags diplomati svært.

1952

I 1952 blev Kong Farouk udsat for en kup og alle hans ting blev sat til salg. Her forsøgte USA igen at få mønten igen.

Lige inden det hele faldt på plads forsvandt mønten (igen)

1996

I 1996 dukkede mønten op igen og blev omdrejningspunkt i en lang række forskellige komplicerede retssager. Mønten blev opbevaret i sikkerhedsboksene i World Trade Center, indtil afgørelsen hvorefter den blev flyttet til Fort Knox, i juli 2001, blot 2 måneder før terrorangrebet.

2002

I 2002 blev mønten solgt på auktion til 7,59 millioner dollars, og slog den daværende rekord for en mønt solgt på auktion med næsten det dobbelte.

2021

Verdens dyreste mønt har altså været en hel del igennem og har en helt unikt spændende historie, helt op til d. 8. juni hvor møntens ejer, den amerikanske samler Stuart Weitzman, solgte mønten til 115 millioner danske kroner.

Vi sælger Amerikanske mønter i vores webshop, men vi har tjekket, vi har ingen fra double eagles 1933 på lager.
Desværre.

10 dyreste mønter i verden

Det sker ind i mellem at mønter går for svimlende beløb på auktioner, men især de seneste år har været spændende – 8 ud af 10 af de dyreste mønter er blevet solgt indenfor det seneste årti.

  1. – 1933 Saint Gaudens Double Eagle solgt til $18.872.250 i 2021
  2. – 1794 Flowing Hair Dollar solgt til $10.016.875 i 2013
  3. – 1787 Brasher Doubloon i kvalitet MS-65 solgt til $9.360.000 i 2021
  4. – 1787 Brasher Doubloon i kvalitet AU-50 solgt til $7.395.000 i 2011
  5. – 1933 Saint Gaudens Double Eagle (præcis den samme mønt som på 1. pladsen) solgt til $7.370.000 i 2002
  6. – 723 Umayyad Guld Dinar solgt til $6.029.400 i 2011
  7. – 1787 Brasher Doubloon solgt til $5.500.000 i 2019
  8. – 1804 Eagle i proof kvalitet solgt til $5.280.000 i 2021
  9. – 1913 Liberty Head Nickel (5 cents) solgt til $5.000.000 i 2007
  10. – 1794 Flowing Hair Dollar solgt til $4.560.000 i 2015

Relaterede artikler

hvad bestemmer prisen på guld
Hvad bestemmer prisen på guld?

Hvad bestemmer prisen på guld? Prisen på guldbarrer bliver udregnet ud fra: Kvaliteten eller renheden Vægten eller størrelsen Designet Guldkursen ...

Kongelige medaljer
En kongelig affære

De kongelige medaljoner taget af auktionen Nyligt kunne det her på siden læses, at vi i samarbejde med Bruun Rasmussen ...

Danmarks guldbeholdning
Danmarks guldbeholdning

Danmarks guldbeholdning Det er meget, meget få lande der ikke ejer guld. Guld er en del af næsten alle landes ...

H.K.H. Prins Henriks Medaljon

Nyligt havde en af vores kunder dette fine vedhæng samt prototyper med fra et familiemedlems tidligere værksted. Guldsmeden var intet ...