Danmarks største møntskat
I hvert fald den største skat fundet med metaldetektor.
Det er netop blevet offentliggjort et enormt fund af danske mønter fra 1300-tallet, som er gjort med metaldetektor ved Viborg. Det fortæller dr.dk
Intet mindre 6.673 penninge blev fundet på et område på ca. 200 kvm., og fundet har nu fået navnet Stenmoseskatten. Mønterne er blevet gravet op af et hold arkæologer, både professionelle og amatører, som i alt har brugt ca. 1.400 mandetimer på selve udgravningen. Det store arbejde blev gjort i hemmelighed, da alle sølv- og guldfund i Danmark som udgangspunkt er danefæ. Den store samling er da også blevet overleveret til Nationalmuseet, der står for at klassificere og udbetale findeløn for danefæ. Læs mere om guld, sølv og danefæ her
Da indholdet af sølv ændrede sig i penninge med tiden, er det svært at fortælle det præcise sølvindhold i skatten, men det er omtrent 750-1500 gram rent sølv
Hvad er penninge?
Siden, med sikkerhed, år 825 har der været slået mønter i Danmark.
Den laveste enhed i den tidlige middelalder var penninge, og de var som oftest lavet af sølv. Senere dog med tiltagende indhold af kobber. Værdien var lig et skæppe af korn, men blev dog mindre og mindre værd med tiden – som alle mønter gør. Med undtagelse af guldmønter nu til dags.
I starten lød systemet 1 mark = 8 Øre = 24 Ørtuger = 240 penninge.
Senere blev det fastlagt til 1 mark = 16 skilling = 192 penninge.
De 6.673 penninge, som Stenmoseskatten består af, var nok til at købe en ejendom med tilhørende jord, da de i sin tid blev gravet ned. Tiden var præget af både krig og pest, så det kan have været en nedgravning i panik, fordi man skulle forlade stedet. Det har dog med sikkerhed været en ret velhavende person, der har nedgravet skatten.
Selv hvis du ikke har fundet den helt store skat med din metaldetektor, kan mindre også gøre det – book et personligt møde med en vurderingsekspert og få en god pris for dit gamle guld og sølv
Øverste billede: Privatfoto: Sidse Stephensen