Guld

Platin

Sølv

Næste kursopdatering

+45 72 300 678 info@nyfortuna.dk

Vurdering af smykker eller diamanter. Få en certificeret forsikringsvurdering.

Hvad er en vurdering af smykker?

Har du nogensinde spekuleret på om dine særlige private genstande, smykker og lign. nu også er ordentligt forsikret? Hvis uheldet en dag skulle være ude, har du så tilstrækkelig dokumentation til at få dækket dine værdier?

Mange er ikke klar over hvilken værdi deres arvestykker rent faktisk har, og man kan derfor hurtigt komme i en svær situation hvis de en dag skal erstattes.

Få et certifikat på dine værdier

Hos Nyfortuna kan du få vurderet dine smykker, og modtage et certifikat herpå. Med et fyldestgørende certifikat på både diamant og ædelmetal, er du væsentlig bedre stillet hvis du skulle komme ud for tyveri, tab eller beskadigelse.

Vi tilbyder 4 forskellige vurderings muligheder.

Alle diamant/smykke vurderinger afregnes kontant eller ved bankoverførsel.

Vurdering af diamanter uden certifikat

Prisen på denne vurdering er hvis man blot vil have en idé om diamantens ægthed. Hvis der allerede findes certifikat kan denne vurderes også bruges til at se om diamanten passer til certifikatet.

Vurderingen kan foretages mens diamanten stadig sidder i et evt. smykke, den mest nøjagtige vurdering fås dog hvis diamanten er løs. Bemærk: Denne vurdering er uden certifikat og uden værdivurdering af diamanten, og egner sig derfor bedst hvis man er i tvivl om hvorvidt certifikat nu også er en nødvendighed.

Prisen for denne vurdering kan modregnes ved senere tilkøb af certifikat på samme vare. Der afregnes kontant eller på dankort ved vurderingen.

Pris kr. 450,-

Gradering/værdivurdering af diamant med dansk certifikat

Prisen på denne vurdering inkluderer selve graderingen af diamanten, samt et dansk udstedt certifikat.  Dette certifikat udstedes udelukkende på løse diamanter. Diamantcertifikatet er egnet eksempelvis i forsikringsøjemed eller ved videresalg. Bemærk værdivurderingen på certifikatet er en genanskaffelsesværdi til forsikring og ikke en gensalgsværdi.

Diamanten skal efterlades hos os under udfærdigelsen af certifikatet. 

Certifikatet og diamanten kan afhentes eller tilsendes 1-2 uger efter indleveringen.

Pris kr. 850,-

Gradering/vurdering af diamant med internationalt certifikat

Prisen på denne vurdering inkluderer selve graderingen af diamanten, samt et Internationalt certifikat. Dette certifikat udstedes udelukkende på løse diamanter. Diamant certifikatet er egnet eksempelvis i forsikringsøjemed eller ved videresalg. Bemærk: internationale certifikater har ingen værdivurdering

Diamanten skal efterlades hos os under udfærdigelsen af certifikatet.

Certifikatet og diamanten kan afhentes eller tilsendes 3-4 uger efter indlevering.

Fra kr. 1.500,-

Gradering/værdivurdering med dansk smykkecertifikat

Prisen på denne vurdering inkluderer gradering af evt. diamant, vurdering af selve smykket, samt et dansk smykkecertifikat. Diamanter udtages ikke af smykket. Denne vurdering egner sig bedst med henblik på forsikring af særlige private genstande.

Bemærk: der værdivurderes/graderes ikke farvede sten/perler.

Certifikatet og diamanten kan afhentes eller tilsendes 1-2 uger efter indleveringen.

Pris kr. 1.250,-